IPAMORELIN (10MG)

Beskrivelse

Ipamorelin Peptid

Ipamorelin er et syntetisk pentapeptid, som forskere klassificerer som en selektiv agonist for ghrelin-receptoren, også kendt som growth hormone secretagogue-receptoren (GHS-R1a). Peptidet består af fem aminosyrer (Aib-His-D-2-Nal-D-Phe-Lys-NH2) og blev udviklet med henblik på at opnå en mere selektiv stimulering af væksthormonfrigivelse end tidligere kendte growth hormone-releasing peptider (GHRP’er).

Forskningsstudier beskriver Ipamorelin som det første GHRP, der udviste en høj grad af selektivitet for væksthormonfrigivelse uden samtidig at forhøje niveauerne af ACTH, kortisol, follikelstimulerende hormon (FSH), luteiniserende hormon (LH) eller thyroideastimulerende hormon (TSH) i de undersøgte dyremodeller. Denne selektivitetsprofil adskiller Ipamorelin fra ældre GHRP’er såsom GHRP-6, som i højere grad påvirker flere hypofysehormoner samtidig.

Oversigt

Ipamorelin blev udviklet af Novo Nordisk under det interne kodenavn NNC 26-0161 og blev i 1998 karakteriseret af forskerne Raun og kolleger som det, de betegnede det første selektive growth hormone secretagogue.

Peptidet blev efterfølgende licenseret til Sapphire Therapeutics og senere Helsinn Therapeutics, som undersøgte forbindelsen i kliniske fase 2-forsøg rettet mod gastrointestinal motilitet, herunder postoperativ ileus. Ipamorelin er ikke godkendt til klinisk brug og forbliver en forskningsforbindelse.

Virkningsmekanisme

Ipamorelin menes at efterligne det endogene hormon ghrelin ved at binde til og aktivere GHS-R1a-receptoren, primært lokaliseret i hypofysen, men også til stede i mavetarmkanalen, hjertet, lungerne, leveren, nyrerne, bugspytkirtlen, fedtvæv og immunceller.

Aktivering af GHS-R1a i hypofysen antages at udløse en pulsatil frigivelse af væksthormon, der efterligner den naturlige, episodiske sekretionsmønster, som også ses ved stimulering med growth hormone-releasing hormone (GHRH). Forskerne bag de oprindelige receptorbindingsstudier rapporterede en bindingsaffinitet (Ki) på omkring 63,4 nM til GHS-R1a samt en evne til at inducere IP3-akkumulering og væksthormonfrigivelse i cellemodeller ved lave nanomolare koncentrationer.

I modsætning til nogle andre GHS-R1a-agonister har forskningsdata antydet, at Ipamorelin i de undersøgte dyremodeller ikke i nævneværdig grad påvirker sekretionen af andre hypofysehormoner ved doser, der ligger langt over den dosis, der kræves for maksimal væksthormoneffekt.

Kemisk Sammensætning

Molekylformel: C₃₈H₄₉N₉O₅

Molekylvægt:  711.85 g/mol

Andre Kendte Betegnelser: NNC 26-0161, IPAM

Forskning og Kliniske Studier

Forskningsområder

Aktuel forskning undersøger Ipamorelin inden for områder som:

1. Selektiv væksthormonfrigivelse
2. GHS-R1a-receptorsignalering
3. Farmakokinetik og -dynamik hos raske forsøgspersoner
4. Længdevækst og knogleremodellering
5. Gastrointestinal motilitet og postoperativ ileus
6. Kropssammensætning i dyremodeller
7. Komparativ GHRP-farmakologi
8. Hypofyse-endokrine reguleringsmekanismer

Ipamorelin og Selektiv Væksthormonfrigivelse

Det centrale karakteriseringsstudie af Ipamorelin undersøgte peptidets evne til at frigive væksthormon i rotter og grise sammenlignet med dets indvirkning på øvrige hypofysehormoner. Forskerne rapporterede, at Ipamorelin øgede plasmaniveauerne af væksthormon dosisafhængigt, men ikke forøgede niveauerne af FSH, LH, prolaktin eller TSH hos grise selv ved doser, der lå markant over den dosis, der var nødvendig for maksimal væksthormoneffekt. Denne observation dannede grundlag for klassificeringen af Ipamorelin som det første selektive growth hormone secretagogue.

Ipamorelin og Farmakokinetik hos Mennesker

Et forskningsforsøg med doseskalering undersøgte den farmakokinetiske og farmakodynamiske profil af Ipamorelin hos raske mandlige forsøgspersoner ved fem forskellige infusionshastigheder. Data antydede dosisproportionalitet med en kort terminal halveringstid på omkring to timer. Væksthormonstimuleringen forløb som en enkelt episode med et maksimum omkring 40 minutter efter administration efterfulgt af et eksponentielt fald til baggrundsniveau, hvilket forskerne beskrev som foreneligt med en pulsatil, snarere end vedvarende, receptoraktivering.

Ipamorelin og Knoglevækst

Et tidligt dyrestudie undersøgte Ipamorelins indvirkning på længdevækst af knogler i rotter. Forskerne rapporterede en forøgelse i tibiaens vækst hos de behandlede dyr sammenlignet med kontrolgruppen, hvilket blev tilskrevet den øgede pulsatile væksthormonsekretion. Resultaterne har ført til yderligere interesse for Ipamorelin som forskningsværktøj inden for knogleremodellering og væksthormonets rolle i skeletudvikling, om end den kliniske relevans hos mennesker ikke er fastslået.

Ipamorelin og Gastrointestinal Motilitet

Et rottestudie undersøgte, hvorvidt aktivering af ghrelin-receptoren med Ipamorelin kunne modvirke den nedsatte gastriske tømning, der ses efter abdominalkirurgi. Forskerne rapporterede, at Ipamorelin signifikant accelererede gastrisk tømning sammenlignet med kontroldyr, og at peptidet i isolerede vævspræparater reverserede den kirurgisk inducerede hæmning af den kolinergt medierede muskelkontraktion i mavesækkens glatte muskulatur.

Disse prækliniske fund blev efterfulgt af et fase 2, multicenter, placebokontrolleret forskningsforsøg hos patienter, der havde gennemgået tarmresektion. Forsøget undersøgte tiden til tolerance af et standardiseret fast måltid som primært effektmål. Forskerne rapporterede en median tid til første tolererede måltid på 25,3 timer i Ipamorelin-gruppen sammenlignet med 32,6 timer i placebogruppen, en forskel der ikke nåede statistisk signifikans i dette pilotforsøg. Ipamorelin blev generelt rapporteret som veltolereret i den undersøgte dosis og periode.

Egenskaber

1. 10 mg frysetørret Ipamorelin
2. Syntetisk pentapeptid
3. Stabil frysetørret formulering
4. Egnet til laboratorie- og analytiske anvendelser
5. Fremstillet under strenge kvalitetsstandarder
6. Batch-testet for identitet og renhed

Potentielle Forskningsanvendelser

Videnskabelige undersøgelser har udforsket Ipamorelin inden for forskning i:

1. Selektiv væksthormonsekretion
2. GHS-R1a-receptorfarmakologi
3. Farmakokinetisk-farmakodynamisk modellering
4. Knogleremodellering og længdevækst
5. Gastrointestinal motilitet
6. Kropssammensætning i dyremodeller

Observerede resultater varierer afhængigt af den eksperimentelle model, forsøgsdesign og andre forskningsmæssige betingelser og bør ikke fortolkes som etablerede kliniske resultater. Ipamorelin er fortsat en eksperimentel forskningsforbindelse under videnskabelig evaluering.

Ipamorelin er kun tilgængeligt til forsknings- og laboratorieformål. Gennemgå og overhold venligst vores Vilkår og betingelser, før du bestiller.

Referencer

1. Raun K, Hansen BS, Johansen NL, Thøgersen H, Madsen K, Ankersen M, Andersen PH. Ipamorelin, the first selective growth hormone secretagogue. Eur J Endocrinol. 1998 Nov;139(5):552-561. doi: 10.1530/eje.0.1390552.
2. Gobburu JV, Agersø H, Jusko WJ, Ynddal L. Pharmacokinetic-pharmacodynamic modeling of ipamorelin, a growth hormone releasing peptide, in human volunteers. Pharm Res. 1999 Sep;16(9):1412-1416. doi: 10.1023/A:1018955126402.
3. Johansen PB, Nowak J, Skjaerbaek C, Flyvbjerg A, Andreassen TT, Wilken M, et al. Ipamorelin, a new growth-hormone-releasing peptide, induces longitudinal bone growth in rats. Growth Horm IGF Res. 1999 Apr;9(2):106-113. doi: 10.1054/ghir.1999.9998.
4. Greenwood-Van Meerveld B, Tyler K, Mohammadi E, Pietra C. Efficacy of ipamorelin, a ghrelin mimetic, on gastric dysmotility in a rodent model of postoperative ileus. J Exp Pharmacol. 2012 Oct 19;4:149-155. doi: 10.2147/JEP.S35396.
5. Beck DE, Sweeney WB, McCarter MD; Ipamorelin 201 Study Group. Prospective, randomized, controlled, proof-of-concept study of the Ghrelin mimetic ipamorelin for the management of postoperative ileus in bowel resection patients. Int J Colorectal Dis. 2014 Dec;29(12):1527-1534. doi: 10.1007/s00384-014-2030-8.