Beskrivelse
Epithalon Peptid
Epithalon-peptidet, også kendt som Epitalon eller AEDG-peptidet, er en syntetisk tetrapeptid-forbindelse, der i forskellige studier er blevet foreslået at understøtte regulering af telomerase-aktivitet, søvn-vågen-rytme og cellulær aldringsproces.
Epithalon er et peptid sammensat af 4 aminosyrer med potentielle anti-aldringsegenskaber. Som navnet antyder, er forbindelsen en syntetisk analog af epithalamin, et naturligt polypeptidkompleks udvundet fra koglekirtlen (pinealkirtlen). Epithalon er også almindeligt kendt som AEDG-peptidet, opkaldt efter dets fire aminosyrer: alanin, glutaminsyre, asparaginsyre og glycin.
Oversigt
Epithalon er løbende blevet undersøgt for dets potentiale inden for regulering af koglekirtlens funktion. Administration af Epithalon kan stimulere syntesen af melatonin ved at påvirke pinealocytternes funktion, hvilket potentielt kan understøtte en mere reguleret døgnrytme. Epithalon-peptidet ser ud til at interagere med telomerase, et enzym der er ansvarligt for vedligeholdelse af telomerlængden i kromosomerne. Dette kan føre til en forsinkelse i den cellulære senescensproces, også kendt som telomerregulering. Som følge heraf er cellens replikative kapacitet blevet undersøgt i forbindelse med forlænget cellelevetid i visse eksperimentelle modeller.
Epithalon er også blevet undersøgt i forbindelse med antioxidant-status og immunfunktion i aldrende dyremodeller. Forskere har antydet, at peptidet kan påvirke niveauerne af frie radikaler og oxidativt stress, hvilket kan have en indvirkning på cellulær levetid. Peptidet er blevet undersøgt for dets potentielle effekt på tværs af forskellige funktioner, herunder neuroendokrin regulering, melatoninsyntese, antioxidant-aktivitet samt regulering af cellecyklus og apoptose.
Der er siden blevet udført adskillige studier for at forstå peptidets fulde effekt, især inden for aldringsbiologi og neuroendokrin funktion, hvilket gennemgås nedenfor. Studier har antydet, at peptidet kan øge udtrykket af telomerase i visse cellelinjer og udøve et antioxidant-potentiale ved at reducere markører for oxidativt stress.
Kemisk sammensætning
Molekylformel: C 14 H 22 N 4 O 9
Molekylvægt: 390.34 g/mol
Andre kendte navne: Epitalon, Epithalone, AEDG Peptid
Forskning og kliniske studier
Epithalon Peptid og Telomerase-aktivitet
I et studie blev humane embryonale fibroblastkulturer eksponeret for Epithalon-peptidet over en længere periode. Nogle af cellekulturerne blev behandlet med placebo, mens andre blev behandlet med Epithalon-peptidet. Efter studiet blev der udført telomerase-aktivitetsanalyser. Forskerne rapporterede, at cellekulturer behandlet med Epithalon så ud til at udvise en stimulering af telomerase-aktivitet samt en potentiel forlængelse af den replikative levetid sammenlignet med kontrolgruppen.
I et specifikt studie undersøgte forskerne teorien om, at peptidet Epithalon potentielt kunne have en rolle i reguleringen af telomerlængde over flere cellegenerationer sammenlignet med en kontrolgruppe. Denne hypotese udsprang af observationer af mulige forbedringer inden for flere nøgleområder af cellulær levedygtighed. Disse omfattede en potentiel reduktion i andelen af celler, der gik i senescens, samt en observeret stigning i antallet af celledelinger, før cellerne nåede deres replikative grænse.
Epithalon Peptid og Pinealkirtelfunktion
Et eksperiment blev udført på ældre dyremodeller for at undersøge peptidets potentielle indvirkning på koglekirtlens funktion og melatoninsyntese. Dyremodellerne blev opdelt i to grupper; den ene var kontrolgruppen, mens den anden blev behandlet med peptidet over en længere periode. Efter studiet blev følgende rapporteret:
- Peptidet så ud til at understøtte en normalisering af melatoninsekretionens døgnrytme hos de ældre dyremodeller;
- Epithalon-gruppen udviste tegn på en genopretning af den aldersrelaterede reduktion i pinealocytternes funktionelle aktivitet;
- Peptidet så ud til at understøtte en forbedret synkronisering af søvn-vågen-cyklussen hos dyremodellerne;
- Epithalon rapporteredes at være forbundet med ændringer i udtrykket af gener relateret til den cirkadiske rytme.
Ved analyse blev det antydet, at peptidet kan påvirke den neuroendokrine regulering via dets interaktion med koglekirtlens celler. Pinealocytternes funktionelle aktivitet anses for at være en nøglekomponent i reguleringen af kroppens døgnrytme og hormonelle balance. Hvis Epithalon understøtter pinealocytternes funktion, kan dette indikere en forbedring af den neuroendokrine koordinering hos aldrende organismer. Længere henne i studiet benyttede forskerne hormonanalyser til at måle melatoninniveauer over en 24-timers periode. Gennem denne analyse antydede de, at Epithalon kunne være forbundet med en mere reguleret sekretionsrytme. Den foreløbige konklusion var, at peptidets virkning muligvis handler om at understøtte eksisterende neuroendokrine mekanismer frem for at introducere nye signalveje.
Epithalon Peptid og Antioxidant-aktivitet
Et studie blev udført for at granske virkningen af Epithalon-peptidet på markører for oxidativt stress i aldrende dyremodeller. De primære antagelser var, at Epithalon kan interagere med det antioxidante forsvarssystem og dermed påvirke niveauerne af frie radikaler. Studiet rapporterede om observerede ændringer i aktiviteten af antioxidante enzymer, herunder superoxiddismutase og katalase, hos dyremodeller behandlet med peptidet sammenlignet med kontrolgruppen. Dette studie antydede, at omfanget af peptidets antioxidante potentiale tilsyneladende strækker sig til flere vævstyper, herunder lever- og hjernevæv.
Epithalon Peptid og Immunfunktion
Et studie blev gennemført for at forstå omfanget af peptidets potentiale ud over neuroendokrin regulering og for at studere dets virkning på immunologiske markører i aldrende dyremodeller. Efter resultaterne antydede forskerne, at Epithalon-peptidet kan have en modulerende effekt på visse aspekter af det aldersrelaterede fald i immunfunktion. Der er også mulighed for, at Epithalon kan spille en rolle i at understøtte den funktionelle aktivitet af visse immunceller hos ældre forsøgsdyr. Dette brede spektrum af potentiale antyder, at Epithalon kunne have en rolle i organismens samlede neuroendokrine-immunologiske regulering.
Der er adskillige signalveje og funktioner, som forskere anser for at være vigtige i forbindelse med aldring, såsom telomerase, melatonin, antioxidante enzymsystemer og neuroendokrine aksen. Enhver dysregulering af disse systemer kan bidrage til aldersrelaterede funktionsændringer. Epithalon ser ud til gennem sin interaktion med disse systemer muligvis at bidrage til en delvis normalisering af visse aldersrelaterede ændringer i eksperimentelle modeller.
Epithalon Peptid og Levetid i Dyremodeller
Et studie blev udført på ældre gnaver-modeller, hvor dyrene modtog periodiske kure af Epithalon-peptidet over en længere observationsperiode. Disse dyremodeller blev sammenlignet med en ubehandlet kontrolgruppe med hensyn til overordnede levetidsparametre. Ved undersøgelsen blev det rapporteret, at Epithalon-gruppen i visse eksperimentelle kohorter udviste tendenser til en forlænget gennemsnitlig levetid sammenlignet med kontrolgruppen, samt ændringer i forekomsten af visse aldersrelaterede patologiske fund ved efterfølgende vævsundersøgelser.
Epithalon Peptid og Cellecyklusregulering
Laboratorieforsøg har antydet, at Epithalon-peptidet kan have evnen til at påvirke reguleringen af cellecyklussen i flere cellelinjer. Denne tendens i laboratoriefund indikerede, at peptidet havde en vis interaktion med gener involveret i celledeling og apoptose. For at undersøge dette nærmere behandlede dette studie cellekulturer med Epithalon og analyserede efterfølgende genekspressionsmønstre. Det blev observeret, at Epithalon så ud til at være forbundet med ændringer i udtrykket af gener relateret til cellecyklus-kontrolpunkter. Forskerne foreslog, at peptidet muligvis spiller en rolle i at understøtte en mere reguleret celledelingsproces i de undersøgte cellelinjer.
Epithalon peptid er kun tilgængeligt til forsknings- og laboratorieformål. Gennemgå og overhold venligst vores Vilkår og betingelser før du bestiller.
Referencer
- Khavinson, V Kh et al. “Peptide regulation of gene expression and protein synthesis in bronchial epithelium.” Advances in gerontology = Uspekhi gerontologii vol. 18 (2006): 99-104.
- Khavinson, Vladimir, and Natalia Linkova. “Short peptides regulate gene expression.” Bulletin of experimental biology and medicine vol. 157,1 (2014): 84-9.
- Anisimov, V N et al. “Effect of Epitalon on biomarkers of aging, life span and spontaneous tumor incidence in female Swiss-derived SHR mice.” Biogerontology vol. 4,4 (2003): 193-202.
- Khavinson, V Kh et al. “Geroprotective effect of pineal peptides in rats.” Advances in gerontology = Uspekhi gerontologii vol. 17 (2005): 61-7.
- Khavinson, V Kh et al. “Activation of telomerase as a key molecular mechanism of peptide regeneration therapy.” Bulletin of experimental biology and medicine vol. 158,6 (2015): 809-13.
- Anisimov, V N et al. “Effect of synthetic thymic and pineal peptides on biomarkers of ageing, survival and spontaneous tumour incidence in female CBA mice.” Mechanisms of ageing and development vol. 122,1 (2001): 41-68.
- Korkushko, O V et al. “Normalizing effect of epitalon on daily rhythm of blood pressure and bronchial tone in elderly subjects with ischemic heart disease.” Bulletin of experimental biology and medicine vol. 142,3 (2006): 350-3.
- Anisimov, V N et al. “Effect of epitalon on swimming-induced tail rotation, body temperature and locomotor activity in rats.” Life sciences vol. 68,26 (2001): 2933-42.
Dr. Marinov
Dr. Marinov (MD, Ph.D.) er forsker og ledende adjunkt i Forebyggende Medicin & Folkesundhed. Før sit professorat praktiserede Dr. Marinov forebyggende, evidensbaseret medicin med fokus på Ernæring og Diætetik. Han er bredt publiceret i internationale, fagfællebedømte videnskabelige tidsskrifter og har specialiseret sig i forskning i peptidterapi.


Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.