PT-141 (BREMELANOTIDE) (10MG/10ML)

Beskrivelse

PT-141 Peptid Næsespray

Bremelanotid, som også almindeligvis er kendt som PT-141, er et cyklisk syntetisk peptid bestående af syv aminosyrer.⁽¹⁾ Det syntetiske PT-141-peptid ser ud til at fungere som en agonist på melanocortinreceptorer, hvilket minder om det naturligt forekommende hormon alfa-MSH.⁽²⁾ Det er et biprodukt fra metabolismen af en anden syntetisk analog kaldet melanotan II. Indledende undersøgelser tydede på, at melanocortinhormoner kan regulere forskellige fysiologiske funktioner. Da forsøgsdyr blev eksponeret for det isolerede hormon, blev der rapporteret øget reproduktiv aktivitet, hvilket er et af de primære forskningsområder, der i øjeblikket undersøges i forbindelse med PT-141-peptidet.

Oversigt

Undersøgelser har antydet, at PT-141 udviser agonistiske egenskaber over for melanocortinreceptorerne MC3R og MC4R, hvilket kan medføre øget aktivitet i centralnervesystemet. MC3R, som primært synes at være udtrykt i hjernen, særligt i hypothalamus, kan spille en rolle i energihomeostasen. Forskergrupper, der undersøger melanocortinreceptorernes aktivitet, har fremsat den hypotese, at MC3R potentielt kan modulere virkningen af andre melanocortinreceptorer i dette område. Desuden kan MC3R påvirke spiseadfærd og muligvis have indflydelse på appetit og fødeindtagelse, og receptoren menes at være involveret i forskellige metaboliske processer, herunder den potentielle regulering af glukose- og lipidmetabolismen.⁽³⁾ MC4R menes derimod at være afgørende for appetitreguleringen. Når den aktiveres i hjernen, anses den for at bidrage til reguleringen af appetitten. MC4R antages også at spille en rolle i energiforbruget, hvor aktivering muligvis kan føre til øget energiomsætning, hvilket kan bidrage til vægtreduktion. Denne receptor er desuden blevet foreløbigt forbundet med reproduktiv funktion, særligt med den potentielle regulering af funktionen i penisvæv og den overordnede reproduktive adfærd.⁽⁴⁾ I en offentligt tilgængelig undersøgelse foreslog forskere, at peptidet efter binding til MC3R- og MC4R-receptorerne tilsyneladende førte til aktivering af neuroner i hypothalamus, hvilket medførte en tilsyneladende øget immunreaktivitet. Neuroner i de omkringliggende områder af centralnervesystemet kan også blive stimuleret, når de optager stofferne, hvilket ifølge rapporter kan føre til seksuel ophidselse i murine modeller.

Kemisk sammensætning

Molekylformel: C₅₀H₆₈N₁₄O₁₀

Molekylvægt: 1025.18 g/mol

Andre kendte betegnelser: Bremelanotid

Forskning og kliniske undersøgelser

Indledende undersøgelser af PT-141-peptidet

Denne tidlige undersøgelse fra 2000 blev gennemført for at undersøge PT-141-peptidets potentielle egenskaber i murine modeller. De murine modeller blev anvendt som forsøgsobjekter for at undersøge, hvordan peptidet muligvis kunne påvirke deres seksuelle adfærd.⁽⁵⁾ Efter administration blev det rapporteret, at hunrotterne tilsyneladende udviste øget seksuel interesse uden nogen stigning eller reduktion i seksuelt tempo, lumbal lordose eller anden seksuelt relateret adfærd. Efter analysen foreslog forskerne, at peptidet ikke direkte påvirkede en generel motorisk aktivering, men i stedet muligvis havde en selektiv farmakologisk effekt, der kunne stimulere centralnervesystemet, primært aktiviteten i melanocortinreceptorerne, hvilket muligvis kunne resultere i øget seksuel ophidselse. Mere specifikt bemærkede forskerne, at “PT-141’s evne til at øge kurtiseringsadfærden i to forskellige testmiljøer indikerer, at effekten er selektiv og stabil, og antyder, at centrale melanocortinsystemer indgår i det neurokemiske netværk, der fremkalder appetitiv seksuel adfærd hos hunrotter.”⁽⁵⁾

PT-141-peptidet og ophidselse

Den potentielle aktivering af MC4R af PT-141 kan også øge produktionen af vasodilatorer såsom nitrogenoxid (NO) i penisvæv, hvilket ifølge forskning kan medføre et forbedret erektionspotentiale.⁽⁶⁾ Peptidet antages at være en metabolit af Melanotan-2 (MT-II), og begge synes at aktivere de samme receptorer. Det er eksempelvis blevet foreslået, at melanocortinagonister kan medføre koncentrationsafhængige stigninger i det kavernøse tryk. SHU 9119, et stof der muligvis fungerer som en ikke-selektiv antagonist af MC3R og MC4R, synes ikke at have haft nogen væsentlig indvirkning på det kavernøse eller systemiske blodtryk. Det ser imidlertid ud til at have modvirket de stigninger i kavernøst tryk, som melanocortinagonister potentielt fremkaldte. Det samme stof, SHU 9119, synes også at have hæmmet den blodtryksnedsættende respons, som sandsynligvis blev fremkaldt af melanocortinagonister. Da en kombination indeholdende phentolaminmesylat, papaverin og PGE1 desuden blev indført direkte i det kavernøse væv, førte det ifølge rapporten til en 4-dobling af det kavernøse tryk. Undersøgelsen fremsatte også en hypotese om NO-cyklisk GMP-afhængige signalvej i forbindelse med de stigninger i kavernøst tryk, der blev fremkaldt af melanocortinagonister. Dette blev undersøgt ved at foretage en bilateral overskæring af de pudendale nerver og hæmme NO-syntase ved hjælp af L-NAME. Resultaterne indikerer, at enten fjernelse af de pudendale nerver eller forbehandling med L-NAME muligvis kan modvirke de stigninger i det intrakavernøse tryk, som melanocortinagonister sandsynligvis fremkaldte i de bedøvede murine modeller. På baggrund af de indsamlede data blev det foreløbigt konkluderet, at aktivering af centrale melanocortinreceptorer af melanocortinagonister muligvis kan føre til en stigning i det kavernøse tryk, sandsynligvis gennem neuronal frigivelse af NO.⁽⁶⁾

PT-141-peptidet og centralnervesystemet

Undersøgelser af PT-141 har haft til formål at forstå peptidets potentielle virkning i centralnervesystemet (CNS) og muligvis også i bestemte områder af hjernen.⁽⁷⁾ En undersøgelse blev gennemført i murine modeller med høje niveauer af kvindelige reproduktive hormoner. Forskerne fokuserede primært på både rotternes seksuelle adfærd, dvs. appetitiv adfærd såsom øget tempo og uro, samt consummatorisk adfærd såsom lordose. I denne undersøgelse blev rotterne administreret peptidet, hvilket tilsyneladende resulterede i øget appetitiv kurtiseringsadfærd uden at påvirke det seksuelle tempo eller lordosen. Virkningerne af PT-141 blev observeret efter både perifer administration og direkte administration til de laterale ventrikler eller det mediale præoptiske område (mPOA), men muligvis ikke til det ventromediale hypothalamus. mPOA kan være et betydningsfuldt område for udfoldelsen af appetitiv seksuel adfærd i modeller på tværs af forskellige arter, selv om denne teori fortsat undersøges. Da PT-141 blev administreret perifert, så det ud til at aktivere mPOA samt andre hypothalamiske og limbiske hjerneområder, der muligvis er forbundet med seksuel adfærd. Undersøgelsen fremsætter hypotesen, at PT-141 muligvis fungerer ved potentielt at aktivere dopaminterminaler placeret i mPOA, men yderligere forskning er nødvendig for at bekræfte dette. Forskerne bemærkede, at peptidet “synes at besidde den adfærdsmæssige, farmakologiske og neuroanatomiske specificitet, der kræves” for potentielt at påvirke seksuel funktion.⁽⁷⁾

For at opnå en dybere forståelse af disse mekanismer blev der gennemført en undersøgelse ved hjælp af psykometriske analyser, funktionel neuroimaging og hormonelle analyser. Undersøgelsen var en randomiseret, dobbeltblindet, placebokontrolleret crossover-klinisk undersøgelse, der havde til formål at evaluere virkningen af MC4R-agonisme på seksuel hjernebearbejdning. Resultaterne viste, at MC4R-agonister såsom PT-141 muligvis kan øge seksuel lyst i op til 24 timer sammenlignet med placebo. Under den funktionelle neuroimaging-fase så MC4R-agonisme desuden ud til muligvis at øge aktiviteten i lillehjernen og de supplerende motoriske områder, samtidig med at aktiviteten i den sekundære somatosensoriske cortex muligvis blev reduceret, specifikt når forsøgspersonerne blev udsat for erotiske stimuli, sammenlignet med placebo. Desuden blev det antaget, at MC4R-agonister kunne øge den funktionelle forbindelse mellem amygdala og insula ved eksponering for erotiske stimuli, igen sammenlignet med placebo. På baggrund af disse observationer foreslog forskerne, at MC4R-agonister muligvis kan øge den seksuelle hjernebearbejdning. Denne forskning giver yderligere indsigt i de mekanismer, hvorigennem MC4R-agonister såsom PT-141 muligvis kan påvirke seksuel adfærd, og bidrager til den fortsatte udforskning af denne klasse af peptider.⁽⁸⁾

PT-141 er kun tilgængeligt til forsknings- og laboratorieformål. Gennemgå og overhold venligst vores Vilkår og betingelser, før du bestiller.

Referencer

1. Pfaus, J., Giuliano, F., & Gelez, H. (2007). Bremelanotide: an overview of preclinical CNS effects on female sexual function. The journal of sexual medicine, 4 Suppl 4, 269–279. Available from: https://doi.org/10.1111/j.1743-6109.2007.00610.x
2. National Center for Biotechnology Information (2023). PubChem Compound Summary for CID 9941379, Bremelanotide. Retrieved August 10, 2023 from https://pubchem.ncbi.nlm.nih.gov/compound/Bremelanotide.
3. Molinoff, P. B., Shadiack, A. M., Earle, D., Diamond, L. E., & Quon, C. Y. (2003). PT-141: a melanocortin agonist for the treatment of sexual dysfunction. Annals of the New York Academy of Sciences, 994, 96–102. Available from: https://doi.org/10.1111/j.1749-6632.2003.tb03167.x
4. Renquist, B. J., Lippert, R. N., Sebag, J. A., Ellacott, K. L., & Cone, R. D. (2011). Physiological roles of the melanocortin MC₃ receptor. European journal of pharmacology, 660(1), 13–20. Available from: https://doi.org/10.1016/j.ejphar.2010.12.025
5. Adan, R. A., Tiesjema, B., Hillebrand, J. J., la Fleur, S. E., Kas, M. J., & de Krom, M. (2006). The MC4 receptor and control of appetite. British journal of pharmacology, 149(7), 815–827. Available from: https://doi.org/10.1038/sj.bjp.0706929
6. Pfaus, J. G., Shadiack, A., Van Soest, T., Tse, M., & Molinoff, P. (2004). Selective facilitation of sexual solicitation in the female rat by a melanocortin receptor agonist. Proceedings of the National Academy of Sciences of the United States of America, 101(27), 10201–10204. Available from: https://doi.org/10.1073/pnas.0400491101
7. Vemulapalli, R., Kurowski, S., Salisbury, B., Parker, E., & Davis, H. (2001). Activation of central melanocortin receptors by MT-II increases cavernosal pressure in rabbits by the neuronal release of NO. British journal of pharmacology, 134(8), 1705–1710. Available from: https://doi.org/10.1038/sj.bjp.0704437
8. Thurston, L., Hunjan, T., Mills, E. G., Wall, M. B., Ertl, N., Phylactou, M., Muzi, B., Patel, B., Alexander, E. C., Suladze, S., Modi, M., Eng, P. C., Bassett, P. A., Abbara, A., Goldmeier, D., Comninos, A. N., & Dhillo, W. S. (2022). Melanocortin 4 receptor agonism enhances sexual brain processing in women with hypoactive sexual desire disorder. The Journal of clinical investigation, 132(19), e152341. Available from: https://doi.org/10.1172/JCI152341